Fagforening

Fagforeningen har en stærk grobund i det danske samfund. Helt enkelt sagt, er en fagforening en sammenslutning af lønmodtagere inden for et eller flere dag eller erhverv. Fagforeningen har et formål: at varetage og beskytte medlemmernes interesser. Fagforeningen varetager medlemmernes interesser inden for arbejds- og lønforhold. I den danske model er det sådan bygget op, at arbejdstageren aftaler en overenskomst med arbejdsgiveren. Dette kan enten ske igennem den enkelte virksomhed eller en arbejdsgiverforening, der varetager arbejdsgiverens interesser. Derfor er det vigtigt at være en del af en fagforening, da du derved kan varetage dine egne og dine kollegers interesser i forhold til løn- og arbejdsforhold. Du kan finde en række af fagforeninger(Og A-kasser) under her!

  • Frie Funktionærer
  • Høj medlemstilfredshed
  • 24 timers fokus på dig!
  • 2 måneder gratis!
  • Nummer 1 på Trustpilot
  • A-kasse: 448 kr./måned
  • Fagforening: 165 kr./måned
  • Mini, Favorit og Elite
  • Krifa
  • Kristelig A-kasse
  • 195.000 kunder
  • Dagpenge og efterløn
  • A-kasse: 460 kr./måned
  • Fagforening: Fra 39 kr./måned
  • ASE A-kasse
  • Rådgivning til ledige
  • Også til dig under uddannelse!
  • Til lønmodtagere
  • Til selvstændige
  • A-kasse: 512 kr./måned
  • Fagforening: 36-57 kr./måned
  • CA A-kasse
  • Højtuddannede i erhvervslivet
  • Mentorordning, Netværk, rådgivning, advokathjælp
  • Efterløn
  • A-kasse: 464 kr./måned
  • Gratis studiemedlem
  • Det Faglige Hus
  • Gratis fagforening i 3 måneder
  • Vind en IpadAir 2
  • Forsikring
  • A-kasse og fagforening: 531 kr./måned
  • Lønsikring
  • MA A-kasse
  • Gratis studiemedlemskab
  • For højtuddannede
  • Fokus på dine kompetencer
  • A-kasse
  • Job-match
  • Business Danmark
  • Salg, marketing og rådgivning
  • Juridisk rådgivning, coaching, udvikling
  • Sparringspartner
  • A-kasse & fagforening: 602
  • Lønmodtagere og selvstændige
  • Min A-akasse
  • A-kasse: 445,00 kr/måned
  • Gratis for studerende
  • Alle uddannelser
  • 3 gange kåret som bedste A-kasse
  • Alle løndmodtagere
  • Alle brancher

Hvad er en fagforening?

Fagforeningen har fundamentalt fire forskellige områder, som de arbejder ud fra. Først og fremmest repræsenterer fagforeningen deres medlemmer, når der indgås og fornyes kollektive overenskomster med arbejdsgiverparten. For det andet yder den enkelte fagforening rådgivning og individuel bistand til medlemmer, for at sikre medlemmernes rettigheder i henhold til gældende lovgivning og aftalte overenskomster. For det tredje varetager fagforeningen medlemmernes interesser, hvad angår uddannelse. Til sidst arbejder fagforeningen for at få politisk indflydelse hos Folketinget, den siddende regering og offentligheden for derved at fremme og sikre forvaltning og lovgivning, der fremmer og tilgodeser medlemmernes interesser.

Hvem betaler for fagforeningerne?

Fagforeningen er finansieret af medlemmerne. Medlemmerne betaler til fagforeningen igennem et medlemskontingent. Det kan koste meget forskelligt at være medlem af en fagforening. Faktisk kan det koste blot omkring 35 kroner om måneden, men det kan også koste op til flere hundrede kroner. Ligesom med A-kasserne er der også fradragsret på kontingentet.

Fagforening billig

Det giver ikke i sig selv mening at vælge fagforeningen ud fra prisen, fordi det ikke er sikkert, at den billigste fagforening vil være relevant for dig, din branche eller faggruppe. Derfor bør du vælge fagforening ud fra dit erhverv eller fag.

Hvad er et fagforbund?

Fagforbundet er en organisation, som kæmper for, at deres medlemmer får de bedste mulige arbejds- og lønforhold. Oftest bliver fagforbundet udgjort af forskellige fagforeninger, der udgør underafdelinger. Oftest bliver der talt om fagforeningerne og ikke fagforbundene.

Fagforbundene blev skabt under industrialiseringen, der begyndte i Vesteuropa i 1800-tallet. Landbrugssamfundet udviklede sig til et kapitalistisk samfund, hvor produktionen gik fra forlagene til manufakturen og til den moderne fabrik, som vi har i dag. Det vil sige, at produktionen udviklede sig fra at være baseret på håndværk til industrielt produktion. Derved skiftede arbejderen oftere og oftere arbejde og det betød, at løn, ansættelses- og arbejdsforhold var nødt til at blive sikret. Disse forhold blev sikret igennem overenskomster. Det er den korte historie om baggrunden for fagforeningen og fagforbunden.

Hvad er en gul fagforening?

Den gule fagforeninger er oftest en lønmodtagerorganisation, som konkurrerer med den etablerede fagbevægelse. Den gule fagforening kaldes også for idelogiske alternative fagforeninger, der står uden for de traditionelle hovedorganisationer som AC, FTF og LO. De traditionelle fagforeninger anerkender som regel ikke grundlæggende interessekonflikt mellem lønmodtager og arbejdsgiver og ved stort set ikke at have overenskomster eller meget få af dem.

I modsætningsforhold til de traditionelle fagforeninger indgår de gule fagforeninger sjældent overenskomster. Det er også kun i få tilfælde, at de har tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne. Den gule fagforening er heller ikke stor fan af retten til at strejke og er desuden kendte for at være politisk uafhængige, hvilket i praksis betyder, at de ikke støtter et politisk parti. Et eksempel på en gul fagforening er Kristelig Fagforening, der har et kristeligt livssyn, der er fundamentet for foreningens arbejde. Et medlemskab i den gule fagforening, er som regel billigere end de traditionelle fagforeninger, hvilket for nogle danskere gør, at disse virker økonomiske mere attraktive.

Oftest samler de gule fagforeninger medlemmer på tværs af fag og brancher, hvilket er forskelligt fra de traditionelle fagforeninger, der har medlemmer indenfor samme branche eller fag. Mange selvstændige er medlem af en gul fagforening.

Kritik af den gule fagforening

Der er mange, som har kritiseret den gule fagforening, blandt for at lukrere på de traditionelle fagforeningers arbejde. Oftest vil medlemmerne i de gule fagforeninger indgår i samme overenskomster, som de traditionelle fagforeninger har forhandlet sig frem til, uden at de gule fagforeninger har betalt for forhandlingerne eller konflikterne, som mange mener, har været en forudsætning for resultaterne i forhandlingerne. Det er også kritiseret, at lønmodtagerne vil står svagere, hvis en fagforening ikke er parat til at tage kampskridt overfor arbejdsgiverne. Derudover har de gule fagforeninger svært ved at varetage de enkelte faggruppers interesser, fordi de ikke er fagligt specialiseret.

Hvilke fagforeninger er gule?

Disse fagforeninger er gule fagforeninger:

  • Kristelig Fagforening
  • Frie Funktionærer
  • Business Denmark
  • Det Faglige Hus
  • Danmarks Frie Fagforening

Fagforening til studerende

Der findes ikke decideret en fagforening til studerende, men de fleste fagforeninger står klar til at fange dig som ny medlem. Derfor er det vigtigt, at du finder en fagforening, der er relevant inden for din branche, erhverv og/eller fag. Oftest vil fagforeningen have udbygget et godt tilbud til dig som studerende. Måske der er nogle gode kurser, som du kan bruge eller lignende.

Fire hovedorganisationer for fagforeningerne

Fagforeninger indgår som regel i en paraplyorganisation, der hedder hver især Lederne, LO, FTF og Akademikerne. Disse er blevet opdelt efter hierarkiet af uddannelserne. Derfor vil en personer med en lang videregående uddannelse høre til AC, personer, der har en mellemlang uddannelse høre til FTF, personer med en kort videregående uddannelse og faglig uddannelse høre til LO.

De 10 største fagforbund i Danmark

  1. 3F (Ca. 264.000 medlemmer)
  2. HK (Ca. 200.000 medlemmer)
  3. FOA (Fag og arbejde)(Ca. 166.000 medlemmer)
  4. Kristelig fagforening (Ca. 113.000 medlemmer).
  5. Ledernes Hovedorganisation (Ca. 97.000 medlemmer).
  6. Dansk Metal (Ca. 83.000 medlemmer).
  7. Danmarks lærerforening (Ca. 61.000 medlemmer).
  8. Ingeniørforeningen i Danmark (Ca. 54.000 medlemmer).
  9. Dansk Sygeplejeråd (Ca. 54.000 medlemmer).
  10. BUPL (Ca. 52.000 medlemmer).

*Tal fra 2014

Hvad er forskellen på en fagforening og en a-kasse?

Hvis du har problemer på dit arbejde, har du ret til at få fagligt bistand, hvis du vel og mærke er medlem i en fagforening. Der kan være udfordringer i forbindelse med dit arbejde. For eksempel kan du gælde, at arbejdsgiveren går konkurs, der er dårlige arbejdsmiljø, du bliver opsagt uden gyldig grund, du får en arbejdsskade eller noget helt femte. Det er kun medlemmerne af fagforeningen, som kan gøre brug af medlemsfordelene, men alle får fordel af fagforeningen indenfor det enkelte fag eller branche. Derudover er det igennem fagforeningen, hvor du kan blive omfattet af en heltidsulykkeforsikring. I en a-kasse derimod bliver du sikret med et forsørgelsegrundlag, hvis du bliver fyret og derved ledig. Det er også igennem medlemskabet i a-kassen, at du optjener retten til efterløn. Derudover administrerer a-kassen dagpengene. A-kassen er en forsikring mod arbejdsløshed, hvorimod fagforeningen kæmper for dine løn- og arbejdsforhold, når du rent faktisk har et job.

Arbejdsmarkedets parter

Partnere på arbejdsmarkedets repræsenterer langt størstedelen af det danske arbejdsmarked, hvilket betyder, at de har en stor hovedrolle, når der er tale om fastsættelse og forhandling om arbejds- og lønvilkår. Historisk set er der en tradition for at delingen mellem arbejdsmarkedets parter og staten, hvor staten blander sig mindst muligt i fastsættelsen af lønnen og arbejdsvilkårene. Dette kan du for eksempel se ved, at der ikke lovgivningsmæssigt er givet en mindsteløn i Danmark som i andre lande. Vilkårene for løn og arbejde bliver reguleret i stedet igennem kollektive overenskomster, som bliver indgået mellem arbejdsgiverorganisationen og fagforeningerne.

Hvad er fredspligten?

Når der bliver indgået en overenskomst, gælder den såkaldte fredspligt, hvor det ikke er lovligt at strejke eller lockoute, imens overenskomsten løber. Det har som regel ikke været et problem, fordi parterne kan finde ud af at sætte sig ned og snakke om problemerne og finder de rette løsninger.

4 forskellige måder at arbejde på i Danmark

Der er i alt 4 sammenhænge, hvor du kan arbejde i Danmark:

  1. Du kan arbejde i Danmark som arbejdstager, der er ansat i en dansk virksomhed.
  2. Du kan arbejde som udstationeret medarbejder i en udenlandsk virksomhed, som leverer tjenesteydelser i Danmark.
  3. Du kan som udenlandsk registreret selvstændig levere tjenesteydelser i Danmark.
  4. Du kan som dansk registreret arbejde som selvstændig med egen virksomhed i Danmark.

Der er forskellige regler indenfor disse 4 sammenhænge.

Få information om at TV pakker!

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du tilsendt information om TV pakker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *